Når vi skriver
Til forsiden

                 Se noget af det vi laver ved tastaturet

Kan man elske en elsker
Nu også på Lydbånd Udgivet af DBB

Digtsamlingen består af meget eftertænksomme og erotiske digte. 
Den er et kalejdoskop over kærlighedens mystik, og er med til at berige vore sanser.

Martin Rosander Løkke er født den 22. oktober 1967 i Nordjylland, i en stærkt konservativ familie, med alt hvad det indebærer af den tids holdninger og normer. Efter folkeskolens niende klasse, begyndte Martin at arbejde på forskellige sociale institutioner.

Han har et udpræget behov for at kunne trække sig tilbage og gå ind i sig selv, og udtrykke de dybe emotionelle følelser, som han har mødt i sit liv, og som for ham skaber livskvalitet. Han har bosat sig langt ude i naturen, hvor der er fred til at skrive, og hvor han kan være den han er, uden at skulle tage hensyn til andre. I bogen kommer han også ind på det at bo i et lille samfund.

Martin begyndte at skrive digte, da han som syttenårig fandt ud af, at han var homoseksuel.

Den konfrontation som han skulle møde verden med, beskriver han her i meget stærke vendinger i sin digtsamling, som tager læseren med ind under huden, til det dybeste lønkammer, om de besværligheder, det var at være bøsse i dagens Danmark, hvordan han oplevede det, og hvordan hans familie og omgangskreds tog det, og om at blive forelsket, kærligheden og seksuallivet.

Det er Martins håb, at denne digtsamling kan give læseren en indsigt i en verden, der for nogle er en verden for sig selv, og at man herunder vil få indblik i det homoseksuelle livsmønster, der ikke er så forskelligt fra andre menneskers livsform.

Et af de emner som også ligger Martin Rosander Løkke meget på sinde er det forebyggende arbejde med HIV/AIDS, som han er en meget aktiv del af. Han tager ud på skoler og holder foredrag for unge og deres forældre. Dette er også grunde til, at han har valt at give 5 kr. pr. bog, der bliver solgt til AIDS fonden.

Men mest af alt er det hans håb, at digtsamlingen kan være med til at hjælpe andre, der står over for den samme konfrontation, nemlig at den tro, at man ikke er den eneste i verden, der har følelser for sit eget køn, kan give én selvværet, og troen på sig selv tilbage, og er i sig selv det vigtigste, han vil med disse digte.

 

 

Facts om bogen:

  • Forfatter: Martin Rosander Løkke (1967).

  • Indeholder 50 digte, paperback.

  • Forsiden er tegnet af Jan Marsfeld Andersen.

  • Hvert digt ledsages af en illustration.

  • Tryk og sats: Lotos Sp.z o.o. Warszawa Polen.

  • ISBN nr. 87-90937-01-5

Fra Bogen

Hjælp mig

Skal jeg gå min vej
eller vil du elske mig
valget er denne gang dit
mine krav er blevet smidt
vil du ofre det for mig
kan du se at livet ikke er en leg
du er min har jeg fortalt
jeg elsker dig over alt
når du åbner dit hjerte
slipper vi for mere smerte


Digte 1

Digte 2

Monolog

Kan man elske 
en elsker?

Kærlighedens mange ansigter

Bestil

Kontakt



Gæstebog